Ankestyrelsen? Borgerens beskytter - eller værste fjende?

I april måned fortalte jeg om Ringsteds kommunes måde at behandle skatteydernes penge på, ved at arkivere udredning til en kvart million. Vel at mærke lodret.
Den massive dækning af sagen gjorde, at forvaltningen kom til besindelse og lyttede til de 4 psykologudredninger - heraf en af kommunens egne - som alle sagde det var på sin plads at hjemgive børnene. Ligeledes kom frem at der ikke var - og ej heller havde været - grundlag for at fjerne børnene fra deres forældre.

Så burde vi jo alle være glade. Børnene var på vej hjem. En hjemgivelsesperiode på adskillige måneder blev sat i værk. Børnene begyndte at blive sluset ud fra deres plejefamilie og til hjemmet. De glædede sig, talte ned og så frem til endelig sammenføring af dem med mor og far.

Da jeg hørte om den lange hjemgivelsesperiode blev jeg bekymret. Min oplevelse - både personligt og også gennem mange sager, fortalte mig, at der var en bagtanke. Jeg håbede jeg tog fejl. Desværre viste det sig, at jeg fik ret..

Begge drenge skulle hjem d 6/7. ALT var klappet og klart. På nær set fra skolen som børnene gik på, samt hos plejefamilien. Disse to parter havde stor økonomisk interesse i, at børnene forblev anbragt hos dem. Jeg vil understrege at jeg ikke kender plejefamilien. Jeg forholder mig blot til de sagsakter jeg har modtaget der gør det klart, at plejefamilien bla har givet et af børnene håndkøbsmedicin som kun må gives til børn, hvis det er over en kort periode. Mere end en uge, så skal det være lægeordineret. Det var det ikke i dette tilfælde. Drengen havde fået det i årevis med kronisk diarré som følge. Det er for mig som sygeplejerske en grov forseelse. Dette er i psykolograpporterne ligeledes noteret som svigt.

Skolen og plejefamilie har som sagt stor økonomisk gevinst ved at få forpurret den igangsatte hjemgivelse. Begge drenge bliver af disse to parter beskrevet som svært behandlingskrævende. Psykolograpporter siger det modsatte. At drengene reagerer på at være anbragt. Ikke på forholdene i hjemmet. Det vil gavne drengenes udvikling at de kommer hjem.

Fakta er, at Skolen laver underretning til Ankestyrelsen. Deres underretning gjorde at Ankestyrelsen af egen vilje tager sagen op. En sådan "vilje" ser jeg sker med jævne mellemrum. Og min oplevelse er desværre, at det ofte er, hvor der er en skjult dagsorden, kommune og anbringelsesstederne imellem. Det vi almindelige danskere oftest benævner som en "aftale under bordet". Grov anklage, som jeg vender tilbage til senere.

I forgårs kom så ankestyrelsens afgørelse. Stik mod AL fornuft, gav Ankestyrelsen skole og plejefamilie medhold i, at drengene skulle forblive på nævnte steder og ikke hjemgives.
Jeg er som borger dybt DYBT forundret! Hvordan Ankestyrelsen kan komme til denne afgørelser må skyldes den pludselige sommervarme, for AL anden fornuftig forklaring udebliver i mit hovede. Hvordan kan ankesystemet se bort fra 4 psykologers udredninger? Heraf som skrevet OGSÅ Ringsted kommunes egen psykolog. I bund og grund var alle parter enige - på nær de, der havde økonomisk interesse i, at det ikke skete. Jeg forstår ikke, at ankestyrelsens "børnesagkyndige" har kompetence til, at negligere 4 professionelle psykologers udredninger. Udredninger som er sket ved, at de har set drengene, familien, plejefamilien og skolen i forskellige situationer og kontekster. Med andre ord har de haft direkte adgang til børnene - modsat Ankestyrelsen som "kun" havde udvalgte sagsakter. Ankestyrelsen har forholdt sig til juraen, men udfra hvad, fristes jeg til at spørge?

I dag har forældrene så været til møde på forvaltningen. ALT ruller tilbage til før hjemgivelsen. Psykolograpporterne syntes pludseligt ikke at eksistere. For hvorfor kan man ellers (belejligt) skifte retning med 180 grader og 200 km/t? Pludselig er forældrene igen skadelige for deres sønner. Samvær ændres derfor med vingeslag til 2 timer hver 3 uge, mod hver anden weekend som her i udslusningsfasen.
Jeg sidder tilbage og tænker hvad pokker der lige er sket? Ringsted erkendte i april, at der ikke på noget tidspunkt havde været begrundelse for, i det hele taget at fjerne børnene. Hvordan det hænger sammen forbliver for mig en uløselig gåde, at det skulle ændre sig pga en to udtalelse fra steder der har økonomisk gevinst i, at hjemgivelsen blev annulleret?

Jeg er dybt bekymret for borgernes eneste klageinstans. Borgeren har "kun" Ankestyrelsen at gå til. En kommune behøver rent lovgivningsmæssigt ikke at efterleve ankestyrelsens afgørelse, så at Ringsted vælger alligevel at gøre det her, lugter for mig af, at spillet har været bestemt på forhånd. Og derfor den lange hjemgivelsesperiode. Det er set i mange sager. Men det gør det ikke mere rimeligt. Ønsker en kommune ikke at efterleve ankestyrelsens afgørelse, kan kommunen groft sagt "bare" lade sagen gå tilbage til Ankestyrelsen indtil denne ikke tør gå imod kommunens ønske længere. Dette er i anbringelseskredse almindeligt kendt. Med andre ord: kommunen vinder uanset. De har magten - og de benytter den af værste skuffe, uden at tænke på de børn det går ud over. De indgår gerne samarbejde med Fanden selv - bare han vil være med til en aftale. Det er dette jeg kalder "aftale under bordet". Jeg er vidne til dette både personligt, men derudover også i mange andre sager.

Voksne kan kognitivt forholde sig til det jeg vil tangere  som "overgreb". Det kan et konkret tænkende barn ikke! Hvorfor det står tilbage med en mistro til det system som det er tvunget til, at være en del af. De som skulle beskytte, begår en uoprettelig skade i et barns sind. Jeg finder det dybt usmageligt. Og forstår ikke hensigten?. 

Jeg ville ønske at vores (nye) regering var lydhør overfor de mange borgere som råber vagt i gevær. Borgere og advokater som kalder Ankestyrelsen for "Kommunernes blåstemplingscentral". Kommer det ud af den blå luft??
Socialrådgiverne skriger højt til himlen om de urimelige vilkår de har at arbejde under, går ud over børnene. Sagerne ender derfor i klagenævnet. Hvordan man fra politisk side kan se det overhørigt, er for mig en gåde.

Kunne jeg vælge på øverste hylde var mit ønske: få nu undersøgt den ankestyrelse og dens metoder! Ikke af statens task force, for de er aflønnet af samme kasse. De har en interesse i, at det forblive som det er. For at undgå, at Ankestyrelsen mister sit eksistensgrundlag.
"Min" undersøgelse skulle foregå at totalt uvildigt firma. Og have udgangspunkt i et opdrag som borgerne var med i. Det er trods alt dem der ved hvor systemet svigter og har fejler. Politikerne kan have en anden dagsorden end at få frem i lyset, hvilke metoder der benyttes.
Jeg har specielt fokus på ankestyrelsens "fagspecialister" og deres kompetencer. Hvordan bruger disse personer akterne? Hvad lægges vægt på? Og hvornår er det man bevidst fravælger sagsakter, for at få den konklusion som slet skjult ligger, som en kommunes ønske?

 

 

 

Læst 3169 gange Senest ændret torsdag, 02 juli 2015 16:20
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

HANDICAPPORTAL.DK

HANDICAPBARN.DK

HANDICAPFORHOLD.DK

FERIE-FRITID

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst