Bornholm – meget mere end blot klipper

Bornholm – meget mere end blot klipper. Af Tina Magling

Jeg har fundet lidt omkring Bornholms museer. Når man som forældre til handicappede børn vil besøge museer, er der mange ting, der spiller ind. Sidder barnet i kørestol, skal der være mulighed for at kunne ind – og rundt, og ellers har handicaps jo rigtig mange forskelligheder, så en enslydende guidning kan man ikke give.

Efter en god og konstruktiv dialog med en medarbejder ved Bornholm.info, samt hvad jeg selv ved og har oplevet, vil jeg her komme med nogle anbefalinger omkring nogle af turiststederne på Bornholm. Lad mig sige det med det samme – det er ikke alle steder, jeg har noteret og undersøgt, derfor kan der sagtens være gode og spændende steder, hvor handicappede dels kan komme rundt, men også hvor vores børn kan færdes uden der bliver set skævt til dem.

Generelt mener en medarbejder ved museer på Bornholm, at de indendørs museer kan være svære at komme rundt i, hvis man er gangbesværet eller kørestol bruger, men kan man klare små eller korte ture, så er der meget at byde på, også meget for børn med synhandicap.

Kommer man til Bornholm i den varme tid, er der selvfølgelig de fantastiske strande med kilometer hvidt sand og skønt vand.

I sommerperioden (juni-august) kan man deltage i en skattejagt, hvor man kommer rundt på hele Øen for at løse 24 forskellige opgaver. Med i prisen på skattekortet er indgangen til 5 attraktioner, som har noget med læsningen af de forskellige gåder at gøre. Læs mere på http://www.bornholm.info/skattejagt-bornholm.

En anmeldelse af skattejagten vil komme i juli måned 2013.

Bornholms sommerfuglepark er et af vores absolutte favoritter, og vi kan få flere timer til at gå med at se på de fantastiske smukke sommerfugle. Her kan man nemt komme rundt, der er noget for de fleste sanser- ja stedet er så interessant, at vi klart kan anbefale det.

Joboland er også et interessant sted. Stedet har et lille dyrehold, der er vandland, action baner mv. Helt klart et sted, som kan være interessant for hele familien.

Melstedgård og Erichsens Gård, hvor der dufter i køkkenet, lugter af blomster og dyr. På disse to steder er der også personale som fortæller og kan tage ting frem som man kan rører ved.

På Bornholms Museums afdeling i Sct. Mortensgade i Rønne er der mulighed for at prøve en metaldetektor og selv finde spændende ting, som man kan rører ved (og hører når detektorerne rammer noget metal). Sommeren igennem vil der også være guidede turer om 2. Verdenskrig.

På Hjorths Fabrik er der indrettet aktivitetsrum, hvor man kan arbejde med ler. Alt efter handicap kan man også deltage her.

Der er også flere apps tilgængelige med billeder, tekst og lyd.

Bornholms Middelaldercenter er på 15 ha beliggende 500 meter fra Østerlars Rundkirke, i den smukke bornholmske natur med skov, åløb og klippeløkker.

Landbobebyggelsen kan man få et tidsbillede af hvordan bønderne – håndværkerne - kvinderne og børnene levede i middelalderen Når man træder ind i de små huse får man en fornemmelse af, hvordan det var at være menneske for over 600 år siden,

Dyrene som går rundt på området, er gamle dyreracer fra den tid, hvor det f.eks. var vigtigt selv at have får, så man kunne få tøj på kroppen og mad på bordet.

Værksteder for smeden – pottemageren – billedskæreren – farveren fortæller historien om hvor livsvigtigt det var at have dygtige håndværkere om sig.

Her er hulveje som før gik til Østerlars kirke, i dag er de afløst af en ny bro og gangsti, så man kan selv kan få oplevelsen af, at gå fra borg til kirke. 

I den befæstede Stormandsgård er der mulighed for at se, hvordan en virkelig rig mand og hans familie boede i middelalderen.

Stormandens pragtfulde sal kan man sehvor han beværtede sine gæster, og sovegemakket med de smukke dragter. 

Skriverstuen det rum hvor børnene lærte at skrive og læse – tyende spiste og sov og ikke mindst gårdens vigtige rum – Stegerset, hvor maden blev tilberedt i den store stenovn og på ildbænke.

Stierne slynger sig igennem landskabet og pludselig befinder man sig i en Danselabyrint, en såkaldt Trojaborg. Og man kan næsten høre sangen og mærke stemningen fra dengang, hvor det var en naturlig del i hverdagen af danse og synge.

Videre ad en anden sti kommer man forbi Gøgler lejren eller skidtfolks lejren som nogle siger, jo der var forskel på folk også dengang. Er man heldig kan man få et glimt af en af gøglerbørnene som jonglerer med ild.

Og minsandten om man ikke kan finde en Runesten helt ude på den yderste udmark. 

Helt derude kan man høre drønet af Kanonen som bliver affyret, ganske som den gjorde mod fjenderne i middelalderen. 
Og hvis du skynder dig tilbage kan du måske møde kanoneren og få en snak om våben.

Hammershusudstillingen ligger nedenfor Hammershus                                               

Udstillingen har handicapvenlig adgang, og man kan her opleve Hammershus historie, selv om man ikke har mulighed for komme op på selve Borgen.

Rundt om i bygningen kan man røre ved bl.a. våben - munkesten fra borgen – tallerkener og glas og meget andet.

Her er mulighed for at gå på opdagelse i fortiden og finde ud af:

Måske kan man selv få lov at prøve at blive klædt på som ridderen med den skønne prinsesse, eller klædt på i dragter mangen til dem man gik i, for mange hundrede år siden.

Og der vil være mulighed for at tage fotos imens!

Læs på Bornholm.info om tilbud i 2013 ” Klippekort til oplevelser” giver adgang til andre ture og aktiviteter på Bornholm.

Se program og åbningstider på hjemmesiden    www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

De arrangerer også guidede ture og specialarrangementer både på centret – på Hammershus - i Hammershusudstillingen og på resten af Bornholm.

Har I specielle ønsker eller spørgsmål er I velkomne til at kontakte dem på tlf. +45 56 49  83 19

Undersøg stederne mht priser og åbningstider hjemmefra, så kan det ikke gå helt galt. Vi har i hvert fald tabt vores hjerte til Bornholm, for denne fantastiske Ø har meget at byde på for både små og store, uanset om man har et handicap eller ej.

Læst 6153 gange
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

HANDICAPPORTAL.DK

HANDICAPBARN.DK

HANDICAPFORHOLD.DK

FERIE-FRITID

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst