Inhabil til at diskutere handicapforhold blot fordi at man sidder i kørestol?

Inhabil til at diskutere handicapforhold blot fordi at man sidder i kørestol?

Kristian Hegaard, der er valgt ind for Radikale Venstre i Fredensborg, sidder noget forundret tilbage. Han blev for nyligt erklæret inhabil af de andre i Social- og seniorudvalget, hvor kun han og et medlem fra Enhedslisten stemte for hans habilitet, men medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti stemte for at han var inhabil til at skulle diskutere handicapbesparelser, da han selv er bruger på området. Kristian lider af en knoglesygdom, der gør at han sidder i kørestol og er bruger af handicapydelser.

"Til kommunelvalget er der mange som har stemt på mig som repræsentant for blandt andet for sport og handicap" fortæller Kristian til HandicapPortal.dk. De håber, at jeg som repræsentant kan være med til at gode en forskel, fortæller han videre.

Forhandlingerne om handicapbesparelser for et tocifre millionbeløb foregår nu mens Hegaard sidder udenfor døren. Han finder at det er meget vigtigt, at der også er en med i forhandlingerne som kan tale med om emnet og har erfaringer med området, når der skal forhandles. 

I første omgang er sagen om inhabilitet sendt til Tilsynsrådet, hvor der kan gå fra 2 uger til 2 måneder før der ligger en afgørelse. Hvis sagen går ham imod så er han parat til at bringe sagen for FN har han udtalt .

Mennesker med handicap er en gevinst at have i et byråd

En af de mest aktive i Folketinget omkring social spørgsmål nemlig socialordfører for Dansk Folkeparti Karina Adsbøl udtaler til HandicapPortal.dk "Jeg kender ikke hele sagen til bunds, men ved, at det er en beslutning et flertal af byrådet har truffet. Jeg mener overordnet og generelt, at mennesker med handicap er en gevinst at have i et byråd, da de har masser af erfaringer med og kan bruge det i deres byrådsarbejde, hvis det er reglerne der er svære at tolke, så mener jeg, at vi skal have set reglerne efter i sømmene, jeg afventer spændt afgørelsen, og vil få ministeren til at redegøre for, hvornår der er tale om inhabilitet i sådanne sager.

HandicapPortal.dk forsøger også at få kommentarer fra de medlemmer af Socialudvalget i Fredensborg kommune som mente at Kristian Hegaard er inhabil.

Læst 1014 gange Senest ændret tirsdag, 07 april 2015 19:31
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

HANDICAPPORTAL.DK

HANDICAPBARN.DK

HANDICAPFORHOLD.DK

FERIE-FRITID

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst