Bestsellers i social gavehumør til velgørenhed

Tøjkoncernen BESTSELLER har taget et spændende og godt initiativ til at få afholdt en verdensomspændende velgørenhedsdag på tværs af alle lande og brands. ‘Én dag, hvor hele BESTSELLER samles om at gøre en forskel’ – det er det, det hele handler om. Eventet har fået navnet GIVE-A-DAY, og konceptet er ganske enkelt: ”Alt, hvad vores kunder bruger den 10. april, giver vi til velgørenhed” 

OM GIVE-A-DAY

”I BESTSELLER er vi så heldigt stillet, at vi har mulighed for at gøre en positiv forskel for andre mennesker og verden omkring os. Derfor har vi besluttet at give noget tilbage til de samfund, hvor vi har skabt vores forretning,” siger Mogens Werge, Corporate Sustainability & Communication Director i BESTSELLER.

50% af hvert lands nettoomsætning bliver doneret til et lokalt velgørenhedsformål i de lande, hvor BESTSELLER har butikker.

Stort beløb til velgørenhed

Samlet blev beløbet til velgørenhed på godt 103 millioner kroner og det kan blive højere endnu afhængig af de tal der kommer ind fra de enkelte lande.

”GIVE-A-DAY handler om at give noget tilbage til de samfund, hvor vi har opbygget vores succes, og om at hjælpe mennesker i nød. Vi ønsker at gøre vores medarbejdere stolte og at skabe opmærksomhed omkring de velgørende formål, vi støtter både lokalt og globalt,” tilføjer Mogens Werge i en udtalelse til Bestseller.com.

I Danmark har BESTSELLER i samarbejde med Red Barnet udvalgt det lokale projekt ’Plads til alle’, som hjælper børn i sårbare og udsatte familier med at komme i et godt fritidstilbud og få en plads i fællesskabet. Red Barnet får også midler til de globale projekter, hvor Bestseller samarbejder med Red Barnet, UNICEF og GAIN som globale partnere.

Redaktionen på HandicapPortal.dk forsøger at indhente en udtalelse fra Mogens Werge hvorfor Bestseller ikke har valgt at støtte mindre non-profit organisationer som også har behov for støtte til deres projekter, idet man igen igen støtter de store veletablerede organisationer som eksempelvis Red Barnet.

Halvdelen af beløbet går til 39 lokale organisationer rundt om i verden.

 

 

Læst 1009 gange Senest ændret lørdag, 11 april 2015 19:33
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

HANDICAPPORTAL.DK

HANDICAPBARN.DK

HANDICAPFORHOLD.DK

FERIE-FRITID

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst